Fastelavn er dagene op til den kristne faste, der varer 40 dage og slutter påskelørdag. Fastelavn består af fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og akeonsdag. Det er dog fastelavnssøndag som vi i dag fejre med fastelavnskostumer og slå katten af tønden.
Fastelavn er som du kan læse ovenfor en kristen højtid, der leder op til fasten. Fastelavnssøndag, som er den dag vi fejre mest i dag, falder altid syv uger før påskedag. Det betyder at fastelavn er et sted mellem den 1. februar og 7. marts. I 2025 er det fastelavn den 2. marts.
Historisk stammer fastelavn fra den katolske kirke. Men fastelavn fejres også i den danske folkekirke i dag. Fastelavn var nogle festlige dage lige inden den 40 dage lange faste, hvor man ikke måtte spise kød.
Derfor galt det om at spise og feste så man kunne klare sig gennem 40 dages faste, men højtiden handlede også om at holde ondskab på afstand.
Man slår katten af tønden, fordi katten i gamle dage var et symbol på ondskab. Helt op i 1800-tallet havde man faktisk en levende kat i tønden, som blev slået ihjel - og på den måde slog man bogstaveligttalt ondskaben ihjel.
Fastelavnsriset ser man stadig en gang imellem, men ikke alle bruger den tradition længere. Fastelavnsriset som i dag pyntes med farverigt pynt og slik, og kan bruges til at "banke" mor og far op med - uden på dynen, blev i gamle dage brugt til at slå syndige tanker og ondskab ud af mennesker med.
At vi klæder os ud havde en dobbelt betydning, det var både sjovt og en del af festlighederne. Men maskerne kunne også være med til at skræmme ondskaben væk.
Fastelavnsbollerne symbolisere selvfølgelig, at det er vigtigt at fylde depoterne op inden 40 dages faste. Selvom det ikke er mange, der faster i forbindelse med fastelavn i dag - så kan vi godt nyde de lækre fastelavnsboller.
I dag går fastelavn mest ud på at klæde sig ud, og slå katten af tønden, og blive kåret til kattekonge eller kattedronning. Og så spiser vi selvfølgelig masser af fastelavnsboller.